Om seniorferie

Vi arrangerer rejser for modne voksne.

Vore rejser er er en ny og aktiv måde at rejse på, fuld af oplevelser og masser af socialt samvær. Vi er ikke bare hotelværelser, pool og flysæder, vi er en samlet oplevelsesrejse ind i andre kulturer, med vægt på motion, kultur, natur og historie.

Vi har vore baser i det smukke Abruzzo, Italien og i det spændende orientalske nord Thailand, her er vi året rundt. Vores faste tilstedeværelse i Italien og Thailand sikrer vore rejsedeltagere en dyb indsigt og stor formidling om rejsemålene for vore rejser. Ligesom vore rejser er under løbende udvikling, med nye spændende oplevelser.

finnogciuksmall

Vores rejseide er at man skal se og opleve det ægte og originale Italien og Thailand. Hovedvægten i vore rejser er lagt på daglige indholdsrige oplevelser og samvær i gruppen af rejsende.  Vi mener at rejse/ferie er tid til oplevelser og nye indtryk og helst med mulighed for dybere indblik i andre kulturer. Vi bruger lokale overnatningssteder, som en aktiv del af rejsen, så rejserne er en helstøbt oplevelse i kultur og historie. På vore rejser er de daglige ture en integreret del af rejsen, vi tager ikke til plat turistunderholdning, vi søger de ægte steder.  Vore rejser er til flade sko, med et lille stænk højskole, med meget lokalt liv, som vi smager, føler og lugter. Vi “fylder” vore deltagere med seriøse og ægte rejseoplevelser og undgår turistfælderne.

I Thailand ligger vore rundrejser med vægten i nord Thailand, det gør den fordi vi gerne vil se og opleve det ægte Thailand. Thailands historie og kultur kan ses og opleves i nord. En elefant skal bo i sine oprindelige omgivelser, derfor besøger vi elefanter i junglen. Vi besøger naturfolk, som lever, som de har gjort i årtusinder. Vi ser de gamle opiumsruter og handelspladser og sejler på Mekong floden, den store flod, som løber i store dele af det dybe asien og har været vigtig i ældre og nyere historie, sidst i Vietnamkrigen. Vi besøger et par af de vigtigste buddhistiske helligdomme og kigger lidt på den sympatiske religion. Derfor er nord Thailand en vigtig del af vore rejser i Thailand.

Vi er en mindre og familiær rejsearrangør, som er dybt forankret i Italien og Thailand, vi rejser de steder hvor vi har vores ekspertice, viden og lokale kendskab.  Vi prioriterer nærvær og samvær meget højt, vi har viljen, lysten og livserfaringen til at arrangere spændende og indholdsrige rejser for voksne mennesker. Vi er eksperter i vore rejsemål, vi lever på vore rejsemål hele året og har et usædvanligt stort lokalkendskab. Vi er “specialister” i det originale Italien og Thailand, for dem som vil rejse, se og opleve. Vi er en familievirksomhed, som i mere end 9 år arrangeret spændende “danske” rejser til det ægte Italien og Thailand.

Vi er så heldige at der er god interesse for vore rejser, vi har hvert år et omfattende rejseprogram. Vi har endnu ikke aflyst en rejse på grund af for få tilmeldte deltagere.

Vi undgår de værste “turistfælder” og kender de ægte lokale oplevelser, som giver de gode oplevelser der huskes. Vi kommer mange spændende lokale steder, som kun kan opleves på vore rejser.

WP_20140504_006

Vi rejser i små hold, hvor vi hurtigt lærer hinanden at kende og rejseholdet bliver hurtigt en hyggelig gruppe hvor der snakkes på kryds og tværs om stort og småt.

Alt i vores rejseplanlægning tager udgangspunkt i at alle skal have en god , aktiv og spændende rejseoplevelse.

Vore rejser er til at betale. Vi indkvarterer ikke i dyre luksushoteller, men søger det lokale, originale og hyggelige. Maden på rejserne er lokal mad, vi spiser varieret hverdagskost, som en velstillet lokal indbygger spiser. Vi booker flybilletterne hvor der er gode tilbud og hvor sikkerheden er i orden. Vi har ikke dyre city kontorer, vi er hvor vi ønsker at være – nemlig på “stedet” sammen med vore rejsedeltagere i Italien og Thailand.

Rejserne er tæt på all incl. så man har overblik over sine ferieudgifter.

Vi er ikke en charter mastodont, der har et par tilfældige enkeltværelser tilovers, som så bliver kaldt for seniorferie.

1878

 

Ud over at vi er aktive og ser og oplever en masse, så vægter vi også samværet højt på rejseholdene, vi spiser sammen morgen og aften, og der snakkes og hygges ofte til langt ud på aftenen.

Ingen føler sig til overs på vore rejser, her er alle i centrum.

Rejserne er grundigt planlagt og godt indkørte, så deltagerne kan koncentrere sig om rejse oplevelserne.

Med vores dybe insigt og forståelse af vore rejsemål, rejser vi trygt, sikkert og spændende.