Personerne du møder

Vi er et stærkt team, som sørger for at du får en god oplevelse. Det vigtigste for os er – vore gæster, at sikre dem en spændende og tryg rejse. Alle vore rejsende modtager vi med åbne arme og ønsket om et godt og varigt bekendtskab. Vi går aktivt ind i rejserne sammen med vore gæster – på lige fod, så rejsegrupperne består af de rejsende samt Ciuk og Finn.

2 personer som du møder på rejsen, vil vi omtale, herudover er der mange andre søde mennesker, som sørger for at tingene fungerer i stort og småt:

 

finnFinn er dansker, født i 56 og opvokset i Danmark, og rejste permanent til udlandet for 9 år siden.

Finn er Guide og rejseleder mm. på turene.

Finn taler dansk, engelsk, italiensk og meget lidt thailandsk.

Finn er dansk og uddannet arkitekt.  Finn startede sine rejseerfaringer i ungdomsårene med interrail og siden rygsæk rundt i verdens afkroge. Siden blev rygsækken udskiftet med sejlbåd og havet blev tumleplads for rejse nysgerrigheden.  I de sidste 9 år har fokus været på seriøse rejser og studier i Italien og Thailand. Interessen samler sig primært om natur, kultur og historie.  Finn holder af at finde og udforske de ægte og autentiske oplevelser. Finn bor og lever i Thailand og Italien hele året og er en usædvanlig kompetent guide og turleder.

Finn realiserede en gammel tanke/drøm om at rejse ud i verden for 9 år siden. Det stressede arbejde blev droppet, huset blev solgt og han rejste ud i verden, med første stop i Italien, siden stop i Thailand. Tankerne om at arrangere rejser på en anden måde end charterselskaberne pressede på og blev realiseret. Det er grundlæggende tankerne og nysgerigheden i forhold til kultur, natur og historie samt ideen om at skabe små rejsehold hvor alle deltagere skal føle sig godt tilpas, som er hovedhjørnestenene og ønsket med seniorferier.dk.

Du kan finde Finn på Facebook på dett link : www.facebook.com her skriver han om at bo i udlandet og andet skævt, stort og småt.

Finn møder i, når i kontakter os og ser ham første gang i lufthavnen, når i ankommer.

Du kan altid få en snak med Finn om dine rejse tanker.

 

 

030Ciuk er rejseleder på Thailandsturene (Finn er stadig guide og der tales dansk på alle vore rejser), hun taler thailandsk, engelsk, italiensk og en lille bitte smule dansk.

Ciuk laver mad, på Italiensrejserne, primært italiensk, men også retter fra andre lande kan komme på bordet.

Ciuk er født i 63 og opvokset i Thailand og har boet mange år i Italien. Ciuk rejste til Europa for 25 år siden, efter hendes thailandske mand døde i en trafikulykke og hun havde svært ved at tjene penge nok til at forsørge hende selv og hendes spædbarn. I Italien fandt hun arbejde, så hun hver måned kunne sende penge hjem til hendes lille søn, som bedstemoderen måtte passe. Ciuk arbejdede sig med hårdt arbejde op i hotel og turistbranchen i Rom.  Ciuk driver nu sammen med Finn seniorferier.dk

Ciuk’s sympatiske venlighed og gode humør, smitter af på alle og er et dejligt input på rejsen.

 

Vi er en solid mindre ferievirksomhed, som tilbyder rejser til Italiens og Thailands herligheder. Vi er ikke et luksusrejse mål, vores fokus er rettet mod originale og autentiske oplevelser, gode oplevelser du ikke glemmer.

Vi har fundet nogle  ægte “tidslommer” i midt Italien og Nord Thailand, her har tiden stået stille i mange år, her eksisterer stadigt de originale stemninger fra det gamle charmerende italien og Thailand. Denne spændende og charmerende originalitet bygger vi vore rejser på.

Vi arrangerer rejserne som 100 % voksen rejser,vi arrangerer rejseholdene så deltagerne er i samme aldersgruppe. Vi er ikke en charterrejsearrangør med nogle overskydende værelser. Al vores planlægning går alene mod at alle deltagere på vore rejser er seniorer.

Vi er en stabil familievirksomhed, med styr på økonomien,vi kan lide tingene er betalt. De attraktive priser på rejserne, opnår vi ved at udnytte lavprisselskabernes billige flybilletter til Rom og Bangkok. På den måde er vi sikret den fleksibilitet vi ønsker og er ikke bundet af tunge kontrakter om skulle sende 100 mennesker af sted af gangen, til en charterfabrik ferie.